Patientansvarlig læge – historisk set

"Patienten får ret til en patientansvarlig læge, som altid er ajour med behandlingsstatus..."

Debatopæg fra DADL, 1995

Allerede i 1995 brugte DADL vendingen patientansvarlig læge, men så gik der nogle år, før netop den ordlyd vendte tilbage.

Her får du en historisk gennemgang med nogle forskellige nedslag. Gennem tiderne har der været talt om alt fra behandlingsansvarlig læge, sundhedsfaglig kontaktperson til personlig kontaktlæge og kontaktsygeplejerske. Kravene til ordningerne blev stadig skarpere.

1995 DADL

DADL skriver i et debatoplæg under diskussionen om loven om patientrettigheder i sundhedsvæsenet i maj:

”Patienten får ret til en patientansvarlig læge, som altid er ajour med behandlingsstatus, og som patienten med jævne mellemrum kan henvende sig til og søge om information og vejledning.”

(...)

”patienten skal have ret til kun at blive behandlet af et begrænset antal læger/sundhedspersoner for på denne måde at sikre patientens oplevelse af tryghed og bedre kontinuitet i behandlingen.”  

1997 Sygehuskommissionen

”Det gode patientforløb” er blandt andet karakteriseret ved: ”at undersøgelser og behandlinger foregår koordineret og varetages af et begrænset antal behandlere (kontinuitet).”

”Det patientfokuserede sygehus” indebærer at ”patienterne behandles af en fast behandlings- og plejegruppe og gerne med en personlig kontaktlæge og kontaktsygeplejerske.”

2000 Speciallægekommissionen

”Det er vigtigt at den uddannelsessøgende [yngre læge] i videst muligt omfang gives mulighed for at følge enkelte patienters sygdomsforløb.”

2003 Regeringens "Strategi for det behandlende sygehusvæsen"

"På sygehusene skal patienten tilknyttes faste kontaktpersoner (evt. en læge og en sygeplejerske), der er ansvarlige for koordinationen af indlæggelsesforløbet og for information til patienten. Patienterne vil opleve en bedre, sammenhængende og mere tryg sygehusindlæggelse, når de kan sætte et kendt ansigt på lægen og sygeplejersken, og når der er en kendt person, de kan henvende sig til.”

”Målepunkt: Alle sygehuse skal i 2004 have formaliseret kontaktpersonordninger.”

2006 Regionsforeningens kontaktpersonsordning

Regionsforeningen får en ”Fælles definition og målemetode for opgørelse af kontaktpersonordningen”.

”En kontaktperson er en hospitalsansat sundhedsfaglig person tilknyttet den enkelte patient med særligt ansvar for sikring af sammenhæng i patientforløbet under indlæggelse og i ambulante forløb,” skriver Regionsforeningen.

Følgende krav er gældende for kontaktpersonordningen:

At der ved indlæggelse er udpeget en kontaktperson senest 24 timer efter indlæggelsen
At der for ambulante patienter med mere end et ambulant besøg er udpeget en kontaktperson
At kontaktpersonen er direkte involveret i patientforløbet (dvs. medvirker ved levering af en eller flere sundhedsfaglige ydelser i forløbet)
At navnet på kontaktpersonen er oplyst til patienten både mundtligt og skriftligt (eksempelvis visitkort), og at dette er dokumenteret i journalen
At patienten har fået oplyst, hvad ordningen indebærer.

2003 Rapport “Patientens møde med sundhedsvæsenet”

Det er vigtigt for patienten at vide, hvem der har ansvaret for den primære kontakt med patienten. Det er en af 20 anbefalinger om, hvordan sundhedsvæsenet skal forbedre relationen til patienten. Det anbefales, at “afdelingen sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt.”

Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, DSKS, Forbrugerrådet,  Hjerteforeningen, H:S, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen står bag rapporten, “Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet.”

2006 Brev fra Indenrigsministeriet til sygehusejerne

”Som bekendt har amterne og regeringen i økonomiaftalen for 2005 aftalt, at der senest ved udgangen af 2005 skal etableres en kontaktpersonordning på sygehusområdet. Ordningen indebærer, at der for alle indlagte og kroniske patienter på sygehuse skal tilknyttes faste, navngivne kontaktpersoner (læge, sygeplejerske, m.v.).

Sammenfattende må det dog vurderes, at kun i størrelsesordenen halvdelen af alle patienter i amterne i dag er omfattet af en formaliseret kontaktpersonordning.

I lyset af statusoversigterne fra december 2005 har ministeren besluttet at anmode sygehusejerne om, at der fra og med foråret 2006 igangsættes en kvartalsvis opfølgning på implementeringen af ordningen. Opgørelserne vil blive offentliggjort og videreført, indtil aftalemålet generelt kan vurderes at være opfyldt af alle sygehusejere.”

2009 Den danske sygehusmodel

Der udpeges en sundhedsfaglig kontaktperson, som tilknyttes den enkelte patient med særligt ansvar for at sikre sammenhæng i patientforløbet under indlæggelse og i ambulante forløb. I Sundhedsloven, der gælder fra 1. januar 2009 står: §90a: Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages på regionens sygehuse, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end 1 døgn.

2014 Artikel i Ugeskrift for Læger

Foreningen af Speciallæger og Kræftens Bekæmpelse sætter gang i debatten igen. Fokus er primært på kræftpatienter. 

2014 Rammepapir og pilotprojekter

Danske Regioner, Danske Patienter, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Kræftens Bekæmpelse bliver som led i Borgernes Sundhedsvæsen enige om at formulere et nationalt rammepapir og sætte en række pilotprojekter i gang. Der er enighed om, at initiativerne på sigt skal omfatte alle patienter og ikke kun kræftpatienter.

Læs mere om pilotprojekterne

2015 Rammepapiret er færdigt

Arbejdet med rammepapiret afsluttes, og 13. april udsender de involverede en pressemeddelelse. Regeringen reagerer positivt på initiativet.

2009-2016 Lokalt arbejde

En række sygehuse udvikler eller fortsætter med at arbejde med patientansvarlig læge i forskellige former: kontaktlægeordninger, patientansvarlige teams, forløbskoordinatorer, behandlingsansvarlige læger og meget andet.

2016 Sundheds- og Ældreministeriet

Ændring af sundhedsloven: Kontaktlægeordningen skal afvikles til fordel for patientansvarlig læge.

2016 National aftale om patientansvarlige læger

Regeringen opstiller et mål om, at mindst 90 procent af kræftpatienterne oplever, at de har en patientansvarlig læge. Formålet med patientansvarlig læge er at sikre patienternes oplevelse af sammenhæng, koordination og tryghed i deres behandlingsforløb på sygehuset, står der i Danske Regioners hvidbog.

Kilde: Projektleder i KORA Sidsel Vinge, Danske Regioner, Overlægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Sundheds- og Ældreministeriet m.fl.