Randers: Min vagt – mine patienter

God læring for yngre læger at følge patienterne hele vejen, mener yngre læge.

"De patienter, som bliver indlagt på min vagt, er mine patienter."

Sådan siger Anne Mette Stausholm. Hun er fase 3-kursist og har et år tilbage af sin uddannelse til speciallæge på Kirurgisk Center på Regionshospitalet Randers. I dag er hun bagvagt og sidder klar med telefonen i vagtstuen, hvis der er spørgsmål eller akutte patienter. Som bagvagt bliver Anne Mette Stausholm den patientansvarlige læge. Hun modtager patienten, følger patienten, og i sidste ende udskriver hun også patienten.

"Når man er patientansvarlig læge, er man ikke bare en i flokken. Selv hvis man har travlt, skal man holde sine aftaler med patienten."

Anne Mette Stausholm, 1. reservelæge

”Det er dejligt at kunne følge patienten helt til dørs, så man kan se, hvilke konsekvenser behandlingen har,” siger hun.

”Man kan ikke undgå at føle et større ansvar, og uddannelsesmæssigt kommer man meget rundt i forskellige problemstillinger. Hvis der for eksempel er nogle medicinske udfordringer, er det også mit ansvar. Der er meget god læring i at følge patienten hele vejen.”

Hun peger også på, at hun kan få patienten til at yde mere selv, fordi patienten ved, at hun følger med fra sidelinjen og ikke bliver erstattet af en anden.

”Jeg kan for eksempel sige til en patient, som ikke må støtte på sit ben: ’Vi to har en aftale, ikke?’ Patienten ved, at ugen efter står jeg der igen. Det giver et bedre samarbejde mellem patient og læge.”

”Når man er patientansvarlig læge, er man ikke bare en i flokken. Selv hvis man har travlt, skal man holde sine aftaler med patienten,” siger Anne Mette Stausholm.

Også andre steder har bagvagten ansvaret for patienterne. På Neonatalt afsnit på Hvidovre Hospital er det dog kun færdiguddannede speciallæger, som kan få ansvaret.

Det kan du læse mere om her:

Ansvaret på så få hænder som muligt.