Patientansvar er ikke nyt

Patientansvar er grundlæggende for alle læger, mener 1. reservelæge Brian Rafn Hjelvang. Men med den nye aftale kan læger, politikere og sygehusledelser holde hinanden op på det ansvar.

Der er to lag i patientansvarlig læge.

”Det er grundlæggende og dybt forankret, at vi er patientansvarlige læger. Det lærte jeg tidligt på medicinstudiet, og jeg kender ikke nogen læger, som ikke føler det ansvar,” siger Brian Rafn Hjelvang, der er 1. reservelæge på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

”Det nye i aftalen om patientansvarlig læge er, at vi tilkendegiver over for hinanden og andre, at vi vægter det højt,” siger han.

Med aftalen har lægerne mulighed for at holde hinanden, politikere og ledelser op på, at de skal have mulighed for at være patientansvarlige.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er stort fokus på produktivitet. Med patientansvarlig læge kan vi argumentere for, at der også skal være kvalitet i behandlingen,” siger Brian Rafn Hjelvang.

Brian Rafn Hjelvang bliver færdig som speciallæge i efteråret. I mere end ti år har han arbejdet og uddannet sig på børneafdelinger i Region Hovedstaden med en enkelt afstikker til Sønderborg. Han vil gerne specialisere sig inden for neuropædiatrien, der behandler børn med ofte langvarige lidelser som epilepsi, hjerneskader og muskel- og nervesygdomme.

Han ser på aftalen om patientansvarlig læge som, at politikerne har bygget et fundament, de lokale ledelser skal bygge huset på fundamentet, og lægerne skal indrette det.

”Derfor kræver det også, at der er ressourcer til patientansvarlig læge, for at det ikke skal blive til varm luft,” siger han.

Det forudsætter, at politikere, ledelser og læger arbejder sammen om at få patientansvarlig læge omsat til forandringer.

”Samspillet mellem politikere og læger er meget vigtigt. Den største fare er, at den dialog ophører, og der ikke er lydhørhed begge veje,” siger han.

Svært at måle

Ud over udfordringerne med ressourcer og vigtigheden af en god dialog mener Brian Rafn Hjelvang, at det bliver svært at måle effekten af patientansvarlig læge. Patienttilfredshedsundersøgelser er ifølge ham gode til vurdering af forløb, men de indeholder store muligheder for fejlskøn, fordi der kan være store forskelle på lægens og patientens viden og forventninger.

”Hvordan måler man forløb og kontinuitet? Læger og patienter vægter forskellige ting,” siger han.

Som et eksempel nævner Brian Rafn Hjelvang et barn med kraftig hovedpine. Forældrene ønsker, at barnet får en CT-skanning, men lægerne vurderer det ikke som nødvendigt og mener, at skanningen vil skade mere, end den vil gavne.

”Så bliver det svært at få tilfredse patienter, fordi de ikke synes, at de får det, de gerne vil have.”

På børneafdelingerne er der en særlig sårbarhed hos patienterne og særlig opmærksomhed fra forældrene, og Brian Rafn Hjelvang peger på, at som læge kommer man ikke uden om at tage ansvar for netop den patientgruppe.

”Hvis ikke vi tager os god tid til at snakke med de urolige forældre eller være grundige, når vi udreder børnene, så har det omfattende konsekvenser,” siger han.

”Men jeg kender altså ingen læger, som ikke vil stå på mål for deres arbejde, og som ikke har faglige idealer,” siger han.