Frederikshavn: ”De største barrierer var os selv”

På det åbne psykiatriske sengeafsnit N7 i Frederikshavn er patienten omgivet af et team, og medarbejderne tør vise deres usikkerhed. Ikke bare over for hinanden, men også over for patienterne.

Frederikshavn: Psykiatrisk sengeafsnit

Det starter med, at en af de ansatte får en ide, og så prøver afdelingen det af. Sygeplejerske Ann Pedersen (t.v.), konstitueret leder Kathe Lyng og overlæge Ema Mamykina, arbejder sammen i patientens team på psykiatrisk afsnit i Frederikshavn.

Før 2014 sad det tværfaglige team på et behandlingsmøde og diskuterede patientens problemer og løsningerne, som så blev fremlagt for patienten på et andet møde. Sådan foregår det ikke mere. I dag er patienten med til behandlingsmøderne, og det tværfaglige team har ikke på forhånd lagt en plan for forløbet.

Det åbne psykiatriske sengeafsnit N7 i Frederikshavn får en bred skare af patienter ind fra det lukkede afsnit på hospitalet i Brønderslev. Patienterne har psykiske sygdomme som depression, mani, personlighedsforstyrrelser eller skizofreni og kommer til Frederikshavn, når de er klar til det. Afdelingen har siden 2014 arbejdet med ”patientens team”, og det har betydet store forandringer i arbejdsgangene.

Patientens forløb

N7 er en åben psykiatrisk afdeling, som modtager patienter fra det lukkede afsnit i Brønderslev. Der er 16 sengepladser, og afdelingen får patienter med mange forskellige diagnoser.

  • Afdelingen får en mundtlig overlevering fra afsnittet i Brønderslev og bruger også en skriftlig tjekliste, som medarbejderne selv har udviklet.
  • Den sundhedsfaglige kontaktperson modtager så vidt muligt patienten, når han eller hun ankommer.
  • Personalet undersøger, om alle data er tastet ind i systemet som for eksempel samtykkeerklæringer, pårørende og oplysninger om diagnose og behandling.
  • Samme dag eller dagen efter er første møde med den patientansvarlige læge.
  •  Patienterne er med i mindst tre planlagte behandlingsmøder: indlæggelses-, status- og udskrivelsesmøde. Statusmødet kan gentages, alt efter hvor lang tid patienten er indlagt.
  • Patienten forbereder sig til møderne sammen med sin kontaktperson. Hvem deltager? Hvad er emnerne på mødet? Hvordan foregår det?
  • Afdelingen har udviklet en stribe tjeklister, som medarbejderne og patienterne bruger for at opnå en systematik og klarhed i samtalerne og forløbet. Skemaerne indeholder nogle faste rubrikker med blandt andet mødedeltagere, emner og evaluering,
  • På alle møder taler de ansatte og patienten om tidsperspektivet for indlæggelsen.
  • Den patientansvarlige læge deltager altid i møderne.
  • Mindst hver uge har den patientansvarlige læge en samtale med patienten.

”Når vi fortæller om det, lyder det legende og let, men det har det bestemt ikke været,” siger konstitueret leder Kathe Lyng.

”Vi blev hurtigt enige om, at patienten skulle være med fra dag et, men der var mange, som var skeptiske i starten,” siger hun.

Barrierer

”Den største barriere var os selv,” som sygeplejerske Ann Pedersen udtrykker det. De ansatte stillede sig selv og hinanden spørgsmål som: Kan patienten overhovedet være med til at vælge sin egen behandling? Er de raske nok til det? Hvad med vores faglighed?

”Der var også en del etiske overvejelser,” siger Ann Pedersen.

Det handlede blandt andet om potentielle indbyrdes faglige uenigheder. Når patienten er til stede, kan de ansatte så tillade sig at vise deres faglige uenigheder? De ansatte brugte tid på at drøfte, hvordan det skulle gribes an.

Den nye organisering har betydet noget for liggetiderne på afdelingen og for tilfredsheden blandt patienter og pårørende.

”Vi fik vore ambulante akutteam og de nye behandlingsmøder næsten på samme tid, og nu har vi sjældent overbelægning,” siger overlæge Ema Mamykina.

”Vi har været et afsnit med overbelægning i mange år. Det at snakke udskrivelse med en patient blev et fyord, men det er det ikke længere,” fortæller Kathe Lyng.

For 13 år siden, da Kathe Lyng blev ansat, var den gennemsnitlige indlæggelsestid 63 dage. I dag er gennemsnittet 24 dage. For få år siden var den over 30 dage. I dag snakkes der om udskrivelse allerede fra det første møde med patienten.

”Der er virkelig sket noget inden for kort tid. Der er et helt andet flow,” siger Ann Pedersen.

Før i tiden ringede pårørende ofte, men nu er de med til møderne og dermed inddraget. Både patienter og pårørende ved, hvornår patienten kan regne med at komme hjem, og derfor er der også tid til at forberede sig på det.

”Vi skal give patienten er valg, men samtidig ikke give slip på vores faglighed, og der kæmper vi stadig med at finde en balance,” siger Kathe Lyng.

”Men når patienten bliver spejlet af flere forskellige faggrupper, så får vi også et tydeligere billede af patienten,” siger overlæge Ema Mamykina.

Positiv effekt

Tilfredsheden blandt patienter og pårørende er så stor, at afdeling N7 sidste år vandt en pris for at være ”Årets borgerinddragende initiativ”. Prisen uddeles af Danske Regioner på generalforsamlingen, og det er pårørende og patienterne, som kan stemme på afdelinger, de er særligt tilfredse med.

Læs mere om patientens team

Afdelingen har også selv evalueret ved at stille alle patienter en række spørgsmål efter hver samtale i en måned lang undersøgelse. Undersøgelsen viste, at patienterne følte sig trygge, og at de var glade for, at der ikke blev taget beslutninger hen over hovedet på dem.

Overlægens ansvar

Når patienten inddrages så meget, og alle har en stemme på møderne, hvem har så ansvaret?

Sygeplejerske Ann Pedersen og konstitueret leder Kathe Lyng peger på overlæge Ema Mamykina. Det gør hun også selv.

”Lægen har ansvaret, og jeg kan hurtigt påtage mig det ansvar,” siger hun.

”Mange steder strander arbejdet med patientansvarlig læge på, at lægen ikke er med på det, og der er vi heldige her,” siger Kathe Lyng.

Ema Mamykina var lige fra starten meget begejstret for arbejdet med patientens team. Hun mener, at behandlingen kun lykkes, hvis alle samarbejder, og patienten også lærer, hvad han eller hun kan gøre for sig selv.

Uden overlægens accept af og respekt for den ændrede kultur og de forandrede beslutningsprocesser kan det ikke lykkes at arbejde på den måde, som afdelingen gør i dag, påpeger hun.

”Det er svært at bryde med gamle vaner,” siger sygeplejerske Ann Pedersen.

Efter erfaring kommer forandring

Siden 2014 har afdeling N7 arbejdet med patientens team. Men selv om arbejdet allerede har varet nogle år, foregår der hele tiden justeringer. Her er nogle eksempler på det:

Hvem bestemmer?

Tidligere mødtes det tværfaglige team og aftalte behandlingsplanen, som så blev præsenteret for patienten. I dag mødes det tværfaglige team med patienten og aftaler planen med patienten, de pårørende og andre støttepersoner.

”Patienten er jo den største ekspert. Det er ham/hende, der mærker, hvad der er svært,” siger overlæge Ema Mamykina.

Hvem deltager i møderne?

”Vores indstilling var jo flere mennesker, jo bedre, og det kørte vi med i et stykke tid,” siger Kathe Lyng.

I starten deltog derfor alle fagligheder fra socialrådgiver til overlæge. I dag deltager de mest relevante personer i møderne, så der ikke deltager for mange.

”Selv om patienten var grundigt forberedt på, hvad der skulle foregå, så var det tydeligt, at patienten blev overvældet af de mange mennesker.”

Hvor lang tid bruger vi?

I starten var der sat 20 minutter af til samtalerne.

”Jeg sad bare og holdt øje med klokken,” siger konstitueret leder på N7 Kathe Lyng.

I dag er der afsat 45 minutter.

”Der skal være tid til, at pårørende og andre støttepersoner også kan sige noget,” siger Kathe Lyng.

Nu er tiden ikke længere en stressfaktor.

Hvor sidder vi?

”I begyndelsen placerede vi bogstaveligt talt patienten for bordenden, fordi det hed ’patienten for bordenden’,” fortæller Kathe Lyng. Det holdt man op med, fordi patienterne ikke brød sig om at sidde der.

I starten blev mødet holdt i et aflangt lokale omkring et langt bord, fortæller Kathe Lyng. Også det er ændret. Nu sidder man i et kvadratisk lokale ved et mindre rundt bord og bruger også sofagrupper, fordi det gør samtalen mere afslappet og uformel.

Hvad får patienten?

Patienten får et skema til at forberede sig til møderne, og efter mødet får patienten en kopi af skemaet med alle notater.

”Lige nu diskuterer vi, om vi skal give patienten et udskrift af konferencenotatet i stedet for,” siger Kathe Lyng.

Det skyldes, at skemaet nogle gange kan være svært at læse, fordi det er skrevet i hånden, og nogle gange står der meget på det.

Frederikshavn: Psykiatrisk sengeafsnit