Hæmatologisk, Roskilde: ”Vi er vokset op med det”

På Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er patientansvarlig læge allerede gennemført og har eksisteret længe. Rutinerne er bygget op omkring en meget tæt relation mellem patient og læge.

"Patienten ser altid den samme læge. Sådan har vi altid gjort her,” siger overlæge Peter Møller, Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus.

Derfor var det relativt nemt for afdelingen at deltage som et af pilotprojekterne med patientansvarlig læge. Den eneste undtagelse fra, at patienten ser den samme læge, er når der opstår akutte problemer. Da tager den vagthavende læge sig af patienten. Til gengæld får patienten altid kun planlagt aftaler, når lægen er på arbejde. Kalenderne lægges, så det passer.

Afdelingen er fuldstændigt organiseret omkring patientens forløb og for at dække patientens behov. Ofte er patienterne meget syge og har hyppig og livslang kontakt med den samme læge.

”Derfor er hæmatologien et oplagt område at arbejde med en patientansvarlig læge på,” siger Christen Lykkegaard Andersen, der er 1. reservelæge på afdelingen.

Andre steder som for eksempel akutmodtagelser kan det være sværere at gennemføre patientansvarlig læge med samme fordele som på Hæmatologisk Afdeling, mener både Peter Møller og Christen Lykkegaard Andersen. Til gengæld kan patienter med mere komplekse forløb have stor nytte af at have en fast læge.

Hver læge på Hæmatologisk har cirka 200 patienter at holde styr på.

”Det lyder af meget, men cirka 10 procent ser vi meget ofte, mens vi ser resten med længere mellemrum. Ellers ville det ikke gå op,” siger Peter Møller.

Hæmatologisk Afdeling har desuden den fordel, at afdelingen både modtager, udreder og behandler patienterne samme sted. Ikke alle sygdomsforløb kan foregå på de samme afgrænsede kvadratmeter som her, og det gør planlægningen på Hæmatologisk Afdeling nemmere.

Tæt dialog

Lægerne på afdelingen lærer patienterne indgående at kende, og både Peter Møller og Christen Lykkegaard Andersen oplever det som meget tilfredsstillende. Men det kræver også, at de er gode til at kommunikere med patienterne og aflæse, hvor patienten er i sin forståelse, hvad patienten har behov for at vide, og om patienten selv vil inddrages meget eller lidt i planlægningen og beslutningerne.

Tilfredse patienter

Patienterne på Hæmatologisk Afdeling er generelt mere tilfredse end landsgennemsnittet.

Den samlede tilfredshed er 4,57 for planlagte indlagte patienter og 4,36 ud af 5 mulige for akut indlagte patienter. Den samlede tilfredshed dækker over, hvor tilfreds er patienten med behandlingen, plejen, og hvor tilfreds er patienten alt i alt.

”Fordi vi kender patienterne så godt, kan vi også hurtigere spørge ind til det relevante, så tiden i ambulatoriet er mere effektiv,” mener Peter Møller.

”Vi kan ikke gøre vores arbejde her uden at være meget patientinddragende,” siger Christen Lykkegaard Andersen.

Peter Møller peger på, at i forhold til de sygeste patienter er det en kolossal gevinst, når han skal give besked om, at behandlingsmulighederne er ved at udløbe. Han oplever ikke, at patienterne ikke vil acceptere, at behandlingsmulighederne bliver færre.

”Jeg har som læge en goodwill, og patienten har tillid til mig, når vi har haft et godt forløb,” siger han.

Derfor bliver det lettere at give dårlige beskeder til patienten.

”Når man er alvorligt bange for sit helbred, er det vigtigt med den tillid mellem læge og patient,” siger han.

Systemet giver ikke lægerne mulighed for at følge deres patienter på andre afdelinger, men ofte tager patienten selv initiativet og henviser til deres patientansvarlige læge på Hæmatologisk Afdeling. Ellers kan lægerne på de andre afdelinger kontakte afdelingen, fordi de kan se, at patienten lider af en sygdom, som Hæmatologisk Afdeling har behandlet.

De to læger fremhæver et velfungerende sekretariat, der er bemandet med en sygeplejerske og en sekretær. De to sørger for, at planlægningen fungerer og tager imod henvendelser fra patienterne. Hvis den patientansvarlige læge skal inddrages, får lægen en seddel i sin brevbakke.

”Det er ikke så belastende. Vi får vel 5-10 sedler om ugen, og det er bedre end e-mails,” siger overlæge Peter Møller. Han mener, at e-mails ville betyde langt flere henvendelser.