Yngre læger er også patientansvarlig læge

Ikke alle steder får de yngre læger rollen som patientansvarlig læge. Men mange steder giver rollen mulighed for bedre uddannelse af de yngre læger, fordi de får deres egne patienter og skal tage ansvaret for behandlingen af dem.

”I starten var det selvfølgelig voldsomt at træde ind i et ambulatorium med 200 patienter, og du vidste, at det var dig, der var patientansvarlig læge for dem.”

Sådan siger 1. reservelæge Christen Lykkegaard Andersen, der har været ni måneder på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Her er tæt kontakt mellem patient og læge en indarbejdet del af arbejdsdagen. Han er meget begejstret for selv at have ansvaret for en gruppe patienter.

Af hans cirka 200 patienter er omkring 20 meget hyppige gæster i ambulatoriet, mens resten kommer sjældnere til kontroller en eller flere gange om året.

”Hvis man tager ansvar eller får ansvar under kyndig vejledning og ved, hvor man kan få rådgivning, så vokser man med det ansvar, og så lærer man enormt meget,” siger han.

”Det krævede mange afteners ekstra overarbejde i starten, men nu er det jo givet godt ud,” siger han.

Han sammenligner med de store medicinske afdelinger, hvor man som yngre læge måske ved, at der kommer en overlæge dagen efter, som kan gribe bolden. Det gør der ikke på Hæmatologisk Afdeling. Her skal Christen Lykkegaard Andersen selv gribe sine bolde. Ellers kommer de tilbage meget ”hårdt”, som han siger.

Han suppleres af overlæge Peter Møller: ”Du kan ikke blive fristet af nemme løsninger, som blot skubber problemet videre.”

Hjælpen er tæt på

Anne Mette Stausholm har et år tilbage af sin uddannelse til speciallæge på kirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers. Når hun har bagvagten, får hun ansvaret for de patienter, som kommer ind, og hun får lov til at følge dem hele vejen. Det ser hun kun fordele i. Men det indebærer, at hun skal kende sine egne begrænsninger og erkende, hvis opgaven er for stor.

”Uddannelsesmæssigt giver det et godt flow,” siger hun.

Hun får hjælp, hvis forløbet er for svært.

”Vi får eller bliver tilbudt hjælp, når vi har brug for det,” siger hun.

Hjælpen kan være mere opmærksomhed på morgenkonferencen, tæt supervision, eller at en anden mere erfaren læge overtager patienten.

På Hæmatologisk Afdeling kan Christen Lykkegaard Andersen også få hjælp fra de andre på konferencerne om patienterne. Han oplever, at alle stiller spørgsmål på møderne, og at det er nemt at få hjælp fra de andre.

Christen Lykkegaard Andersen har især lært af at skulle planlægge de lange patientforløb. Han får et stort overblik over mange forskellige emner. Og det kræver stor viden om de meget komplekse sygdomme og behandlingsmuligheder at skulle sidde over for den samme patient uge efter uge.

”Patienter med en sjælden lidelse kommer jo igen, og derfor er incitamentet til at søge viden og videreuddanne sig også stort. Du kan lige så godt blive god til det her,” siger han.

Christen Lykkegaard Andersen er meget glad for at have den tætte kontakt med sine patienter.

”Det er en model, der fungerer vældigt fint her hos os,” siger han. ”Jeg synes, at det er meget tilfredsstillende, fordi man lærer patienterne indgående at kende. Man ved, hvad der rører sig, og hvad der nu skal ske. Når de ringer ind, så kan man nærmest høre på deres stemme, hvordan det går.”