- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Blærekræft
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af blærekræft
Hvis man kun har overfladisk blærekræft, kan man få fjernet kræftcellerne ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi). Ved mere udbredt blærekræft kan det være nødvendigt at få fjernet blæren.
Symptomer på blærekræft
De hyppigste symptomer på blærekræft er blod i urinen, hyppig vandladning, fornemmelse som ved blærebetændelse og trykkende smerter bag kønsbenet.
Om blæren
Blæren ligger fortil i bækkenet og er et hult organ, hvor urinen bliver opsamlet.
Blærekræft
Overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller om blærekræft – symptomer, undersøgelser og behandling. 02:49 min.
Overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller om blærekræft – symptomer, undersøgelser og behandling. 02:49 min.
Undersøgelser ved blærekræft
Ved mistanke om blærekræft får man blandt andet foretaget en kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren.
Årsager til blærekræft
Rygning øger risikoen for at udvikle blærekræft. Andre mulige årsager er visse kemikalier (f.eks. på arbejdspladsen), nogle typer erhverv, ioniserende stråling og langvarig irritation af blæren. Læs mere om mulige årsager:
Diagnose og stadieinddeling af blærekræft
Lægen kan via en kikkert tage vævsprøver fra blæren, der bruges til at stille den endelige diagnose. Lægen vil også vurdere kræftens udbredelse i blæren (stadieinddeling).
Opfølgning efter blærekræft
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt et opfølgningsforløb på hospitalet. Opfølgningsbesøgene foregår oftest på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.
Tilbagefald af blærekræft
Risikoen for tilbagefald er størst de første år efter endt behandling, men varer for mange patienter ved hele livet.
At leve med blærekræft
Hvis man som en del af behandlingen af blærekræft får fjernet blæren eller får strålebehandling, kan man opleve gener og bivirkninger. Hvis man ikke får fjernet blæren, kan man som regel fortsat leve, som man plejer.
Statistik om blærekræft
Blærekræft opstår hos cirka 2.000 personer om året i Danmark. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'blærekræft' på cancerforum.
Blærekræftforeningen
Du kan møde andre patienter eller pårørende i samme situation:
Pjece om kræft i urinblæren
Du kan få vores gratis pjece om kræft i urinblæren via webshoppen:
Mere viden om blærekræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om blærekræft.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen: