- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Undersøgelser for kræft
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Hjælp og viden
Undersøgelser for kræft
Scanninger, kikkertundersøgelser og vævsprøver.
Scanning ved mistanke om kræft
Om de forskellige scanninger og billedundersøgelser, f.eks. CT-scanning, MR-scanning og ultralydsscanning.
Hvis du er blevet henvist til en pakkeforløb
Du bliver henvist til en kræftpakke, hvis din læge vurderer, at du har nogle symptomer, der kan være tegn på kræft. At blive henvist til en kræftpakke betyder ikke nødvendigvis, at du har kræft.
Vævsprøve fra knuden
En kræftdiagnose kan først stilles, hvis der er kræftceller i en vævsprøve fra knuden.
Blodprøver
Som kræftpatient får du som regel taget en del blodprøver i løbet af din sygdom.
Kikkertundersøgelser
Kikkertundersøgelser (endoskopier) kan vise, om der er kræft i f.eks. mavesæk, spiserør, tarm, blære, lunger og luftveje.
Knoglemarvsundersøgelse
Man får taget en vævsprøve fra knoglemarven. Undersøgelse bruges, hvis der er mistanke om leukæmi, kræft i knoglemarven, myelomatose eller lymfeknudekræft.
Gynækologisk undersøgelse
Undersøgelsen af kvindens underliv foregår hos den praktiserende læge eller hos en gynækolog, som er en læge, der er specialist i kvindesygdomme.
Almen lægeundersøgelse
Når du kontakter din egen læge, vil lægen tale med dig om dine symptomer og derefter undersøge dig.
Hold øje med forandringer
Det er kun lægerne, der kan undersøge dig for kræft, men nogle forandringer i kroppen kan man opdage, hvis man undersøger sig selv.
Stadieinddeling af kræft
Kræftsygdommen inddeles i stadier efter, hvor udbredt sygdommen er. Sygdomsstadiet hjælper lægen til at vælge den bedste behandling.