- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Forstadier til kræft
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forstadier til kræft
Et forstadie er ikke kræft, men det kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles. Her kan du læse om symptomer, undersøgelser og behandling af forskellige typer forstadier til kræft.
Forstadier til kræft er celler, der har delt sig for meget og har fået unormalt udseende, men som endnu ikke er vokset igennem til vævet ved siden af. Et forstadie er ikke kræft, men det kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles.
Analkræft
Celleforandringer er ikke kræft - det er forstadier, der kan udvikle sig til kræft. Her kan du læse om symptomerne på forstadier til analkræft, og hvordan man undersøger og behandler det.
Brystet
Hvis du får konstateret celleforandringer i brystet, betyder det ikke, at du har kræft. Celleforandringer er forstadier til brystkræft, men forstadier udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft. Læs mere om duktalt karcinom in situ (DCIS) og lobulært karcinom in situ (LCIS):
Livmoderhals
Celleforandringer er forstadier, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Mange kvinder får celleforandringer på livmoderhalsen. En del celleforandringer forsvinder af sig selv, mens andre kræver behandling.
Testikler
Forstadier til testikelkræft kaldes også for 'germ cell neoplasia in situ' (GCNIS), som forkortes til 'GCNIS testis'. GCNIS testis er en forløber for testikelkræft.
Blæren
Cellerne i blærens slimhinde kan begynde at vokse og danne polypper. Polypperne kan indeholde celleforandringer, som kan videreudvikle sig til kræft. Her kan du læse om symptomer, undersøgelser og behandling af forstadier til kræft i blæren.
Tyk- og endetarm
Der findes to sjældne arvelige sygdomme, der medfører risiko for at udvikle kræft i tyk- eller endetarm:
FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en sjælden arvelig sygdom, der opstår i tarmen.
FAP: Familiær Adenomatøs Polypose
HNPCC – Hereditær non-polypose colorectal cancer
Hereditær non-polypose colorectal cancer (HNPCC) er en arvelig sygdom, der medfører en høj risiko for at udvikle kræft i tyk- eller endetarm.
Blindtarm
Pseudomyxoma peritonei er en sjælden og langsomt voksende sygdom med fem-seks nye tilfælde per år i Danmark. Sygdommen starter i blindtarmen.
Vulva - de ydre kvindelige kønsorganer
Celleforandringer i de ydre kvindelige kønsorganer (vulva) er sjældne. Der findes forskellige grader af celleforandringer, som alle kan behandles. Celleforandringerne kaldes også vulvær intraepithelial neoplasi (VIN) eller dysplasi og skyldes ofte en HPV-infektion. Læs mere:
Læs mere
Om symptomer, undersøgelse og behandling:
Kræftceller kan sprede sig til et andet sted i kroppen, end hvor sygdommen oprindelig er opstået:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.