Germinalcelletumorer

Som foster har man germinalceller flere steder. Derfor kan man nogle gange finde germinalceller andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden . Hvis børn får germinalcelletumorer, er det oftest andre steder end i æggestokkene eller testiklerne.

Testikelkræft opstår som regel i germinalceller

Der er to hovedtyper testikelkræft: seminomer og non-seminomer. Begge typer udvikles fra germinalcellerne i testiklerne.

Seminomer

Tumorer i testiklerne kaldes seminomer, når de er 100 pct. seminom. De opstår oftest hos 25-45-årige mænd.

Non-seminomer

Tumorer betragter man som non-seminomer, når de er en blanding af seminom og non-seminom,. De fleste andre tilfælde af testikelkræft er non-seminomer, som er blandinger af disse forskellige typer germinalcelletumorer:

• Embryonalt karcinom
• Teratom
• Blommesæktumor
• Koriokarcinom

Non-seminomer ses oftest ses hos 20-35-årige mænd. 

Teratomer

Teratomer er en af flere undertyper af non-seminom. Teratomer er som regel godartede i starten, men kan ændre sig og blive til kræft. Teratomer ses hos helt unge mænd ned til teenagealderen.

Germinalcellerne er et levn fra fostertilstanden og kan udvikle sig i forskellige retninger, og germinalcelletumorer kaldet teratomer indeholder ofte forskellige slags væv.

Teratomer kaldes i nogle tilfælde fejlagtigt for en tvilling. Læs mere om diagnosen på testikelkræft:

Diagnose og stadieinddeling af testikelkræft

Germinalcelletumorer i æggestokkene

Hos kvinder er mange germinalcelletumorer i æggestokkene godartede, men de kan i sjældne tilfælde være kræft. Kræft i æggestokkene er kun i 1-3 pct. tilfælde germinalcelletumorer. De opstår som regel hos teenagere eller unge kvinder, men ses også hos ældre kvinder i 60-årsalderen. Læs mere om germinalcelletumorer i æggestokkene:

Behandling og symptomer ved germinalcelletumorer

Germinalcelletumorer ses sjældent andre steder i kroppen

Det er sjældent, at germinalcelletumorer fører til kræft andre steder i kroppen end i æggestokkene. Nogle gange ses det mellem lungerne (i mediastinum), i hjernen eller bagest i bughulen (retroperitoneal cancer).  

Germinalcelletumorer hos børn

Hos børn findes germinalcelletumorer oftest omkring halebenet (sacrococcygealt teratom) eller på halsen, og tumoren er oftest til stede ved fødslen. Læs mere på Børnecancerfondens hjemmeside:

Børnecancerfonden informerer: kimcelletumorer

Undersøgelser for germinalcelletumorer er scanninger og evt. vævsprøve

Germinalcelletumorer opdages ofte ved en ultralydsscanning. Hvis lægen får mistanke om en germinalcelletumor, får man lavet MR- eller CT-scanninger. Her kan lægen se, hvor tumoren nøjagtigt sidder, og om den eventuelt har spredt sig.

Man får taget en vævsprøve, hvis lægerne er i tvivl om diagnosen, når de ser på scanningerne..

Blodprøver måler for specielle hormoner

Man får også taget blodprøver, hvor lægen ser efter såkaldte tumormarkører. En del germinalcelletumorer udskiller nemlig specielle proteiner/hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG), som man kan måle i blodet.

Tumormarkørerne kan også bruges til senere at vurdere behandlingens effekt og til at opdage et evt. tilbagefald af sygdommen. Hvis mængden af disse hormoner stiger, tyder det nemlig på, at sygdommen er aktiv.

Behandling af germinalcelletumorer

Hvilken behandlingen man skal have, afhænger af ens alder, hvor kræftknuden sidder, om der er spredning, og om der er forhøjede værdier af hormonerne AFP eller HCG.

Opfølgning efter behandling

Efter man har afsluttet sin behandling, bliver man fulgt med MR- eller en CT-scanning og blodprøvekontrol af hormonerne AFP og HCG. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, dvs. uden at man er indlagt. 

Læs mere

Om germinalcelletumorer på engelsk:

Cancer Research UK - Germ cell tumors