- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af endetarmskræft
Endetarmskræft behandles med operation, hvor man får fjernet kræftknuden. Ofte får man strålebehandling og kemoterapi inden operationen.
Symptomer på endetarmskræft
Symptomer på endetarmskræft kan være blodig, slimet afføring, diarré eller forstoppelse, samt fornemmelsen af mangelfuld tømning af tarmen, efter du har været på toilettet.
At leve med endetarmskræft
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
Statistik om endetarmskræft
Kræft i endetarm og anus rammer oftest ældre mænd. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Diagnose og stadieinddeling af endetarmskræft
For at kunne beskrive, hvor udbredt endetarmskræften er, bruger man systemer, der inddeler sygdommen i stadier. Lægen bruger også stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Kontrol efter endetarmskræft
Når man har afsluttet behandlingen, bliver man tilbudt at gå til kontrol/opfølgningsforløb.
Screening for tarmkræft
Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'tarmkræft' på cancerforum.
Årsager til endetarmskræft
Årsagen til endetarmskræft er som regel ukendt. Men mulige årsager er overvægt, type 2 sukkersyge, alkohol, stort indhold af industrielt forarbejdet kød i kosten og rygning. Læs mere om mulige årsager:
Tilbagefald ved endetarmskræft
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første 2-3 år efter endt behandling. Jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Tarmkræft
Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft. 3:04 min.
Overlæge Henrik Harling fortæller om tarmkræft. 3:04 min.
Pjece om endetarmskræft
Du kan få vores gratis pjece om kræft i tyk- og endetarm via webshoppen: