- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Symptomer på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Det mest almindelige symptom på CLL er træthed. Men ofte har man ingen symptomer. CLL bliver oftest opdaget tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme.
Diagnose af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Diagnosen stilles ud fra de samlede undersøgelser. CLL inddeles i stadier bl.a. ud fra mængden af hævede lymfeknuder. Lægerne kan også foretage en såkaldt biologisk risikovurdering for at vurdere, hvordan sygdommen vil udvikle sig.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Leukæmi' på cancerforum.
Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Ved mistanke om CLL får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver. I nogle tilfælde får man foretaget en røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen. I særlige tilfælde får man en knoglemarvsundersøgelse.
Om blodet og knoglemarven
I blodet findes der røde og hvide blodlegemer samt blodplader.
Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Behandling af CLL er først og fremmest kemoterapi, som ofte suppleres med behandling med antistoffer (immunbehandling) og behandling med målrettede lægemidler.
At leve med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Mange med CLL vil i lange perioder intet mærke til deres sygdom og kan leve helt, som før diagnosen blev stillet. Andre med en mere aktiv sygdom kan dog have symptomer, især træthed.
Kontrol ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Når man har CLL, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet og i nogle tilfælde også hos den praktiserende læge.
Tilbagefald ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Risikoen for, at CLL blusser op igen, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.
Pjece om leukæmi
Du kan få vores gratis pjece om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) via webshoppen:
Årsager til kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Årsagerne til CLL er oftest ukendte. Men overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CLL. Læs mere om mulige årsager:
Statistik om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark. CLL er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år.
Mere viden om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om kronisk lymfatisk leukæmi.
LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS
Du kan møde andre patienter eller pårørende i samme situation i patientforeningen LyLe:
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen: