Gå til sygdomsliste

Knoglemetastaser

Kræft, der har spredt sig til knoglerne, kalder man knoglemetastaser. Læs her om symptomer, undersøgelser og behandling for knoglemetastaser.

Kræft kan sprede sig til andre organer, end der hvor den er opstået. Hvis kræften spreder sig til knoglerne, kalder man det knoglemetastaser.

En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. Langt de fleste tilfælde af kræft i knoglerne er metastaser fra andre kræftformer.

Alle kræftsygdomme, undtagen kræft i blodet (f.eks. leukæmi), kan sprede sig til knoglerne, men som regel stammer knoglemetastaser fra kræft i bryst, lunger, prostata, nyre eller skjoldbruskkirtel.

Symptomer på knoglemetastaser

Første symptom på knoglemetastaser er ofte en murrende smerte i den syge knogle, som senere kan udvikle sig til en konstant smerte i knoglen. Læs mere:

Symptomer på knoglemetastaser


Undersøgelser for knoglemetastaser

Der er forskellige undersøgelser, der kan vise, om kræft har spredt sig til knoglerne. Det kan f.eks. være blodprøver, røntgen og CT-scanning. Læs mere om alle undersøgelser for knoglemetastaser:

Undersøgelser for knoglemetastaser


Behandling af knoglemetastaser

Der er forskellige muligheder for behandling af metastaser i knoglerne. Behandlingen har til formål at lindre symptomer og smerter. Læs mere:

Behandling af knoglemetastaser

Vær opmærksom på, at knoglemetastaser og kræft i knoglerne (knoglekræft) ikke er det samme

Kræft, der er opstået i knoglerne, kaldes også knoglesarkomer eller primær knoglekræft. Kræft, der har spredt sig til knoglerne fra en anden kræftsygdom, kaldes knoglemetastaser. Knoglemetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra.

Læs om behandling af knoglesarkomer:

Knoglesarkomer

Ukendt primær tumor

Det sker, at lægerne opdager metastaser i knoglerne, uden at den oprindelige kræftsygdom er diagnosticeret.

I disse tilfælde bliver man undersøgt nærmere for at finde den oprindelige kræftform, så man kan få den bedst mulige behandling.

I sjældne tilfælde er det ikke muligt at finde ud af, hvor metastasen stammer fra. Dette kaldes ukendt primær tumor. Læs mere:

Ukendt primær tumor

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk


 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende