Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræft i underlivet

Kvinder kan få kræft flere steder i underlivet: livmoderhalskræft, livmoderkræft, kræft i skeden, kræft i de ydre kønsorganer (vulvacancer) eller æggestokkræft. Her finder du en oversigt over de forskellige kræfttyper med links til at læse mere om undersøgelser, diagnose og behandling af de enkelte sygdomme.

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

'Underlivskræft' er forskellige kræftsygdomme, som opstår i kvindens underliv. Symptomerne på sygdommene er forskellige - vær opmærksom på din krop og gå til lægen, hvis du oplever forandringer.

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft (cervixcancer) opstår i livmoderhalsens celler. Sygdommen skyldes i mange tilfælde en HPV-infektion, som kan forebygges med vaccination. Behandling af livmoderhalskræft er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Valg af behandling afhænger af sygdommens stadie. Læs mere:

Livmoderhalskræft


Livmoderkræft

Livmoderkræft opstår i selve livmoderen, sygdommen kaldes også cancer uteri. Kræft i livmoderen behandles først og fremmest med operation. Det kan være nødvendigt at supplere med kemoterapi og strålebehandling afhængig af, hvor udbredt sygdommen er. Kræft i livmoderen opstår hos cirka 770 kvinder om året i Danmark. Læs mere:

Livmoderkræft


Kræft i skeden

Kræft i skeden er en sjælden kræftform med cirka 15 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen behandles med strålebehandling og kemoterapi, og især ved tidlige stadier af sygdommen giver strålebehandling rigtig gode behandlingsresultater. Læs mere:

Kræft i skeden


Vulvacancer - kræft i de ydre kvindelige kønsorganer

Kræft i underlivet kan også opstå i de ydre kvindelige kønsorganer, som er området omkring skedeindgangen, de små og store kønslæber, klitoris og mellemkødet. Kvinder med kræft i de ydre kønsorganer, vil i de fleste tilfælde få tilbudt operation. I nogle tilfælde suppleres behandlingen med strålebehandling og kemoterapi. Læs mere:

Vulvacancer


Æggestokkræft

Kræft i æggestokkene kaldes også ovariecancer eller cancer ovarii. Betegnelsen dækker også over kræft opstået i æggeleder eller bughinde (bughinden beklæder alle organer i maven). Operation er den mest anvendte behandling af kræft i æggestokkene, og næsten alle tilbydes kemoterapi efter operationen. Læs mere om denne type underlivskræft:

Æggestokkræft


Læs om andre kræftsygdomme:

Kræftformer

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre