- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Bugspytkirtelkræft
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af bugspytkirtelkræft
Hvis det er muligt, får man fjernet kræftknuden ved operation, som følges op med kemoterapi. Hvis en operation ikke er mulig, får man behandling med kemoterapi.
Symptomer på bugspytkirtelkræft
Symptomer på bugspytkirtelkræft kan bl.a. være mavesmerter, opkastninger og diarré samt træthed, vægttab og gulsot.
Tonny O. er behandlet for bugspytkirtelkræft. I videoen fortæller han om, hvordan sygdommen har ændret hans syn på livet og det nære. (4:38 min.)
Tonny O. er behandlet for bugspytkirtelkræft. I videoen fortæller han om, hvordan sygdommen har ændret hans syn på livet og det nære. (4:38 min.)
At leve med bugspytkirtelkræft
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
Diagnose og stadieinddeling af bugspytkirtelkræft
Diagnosen bugspytkirtelkræft kan først stilles, hvis en vævsprøve viser, at der er kræftceller til stede. Sygdommen inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt den er.
Opfølgning efter bugspytkirtelkræft
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på hospitalet. Ved opfølgningsbesøgene bliver man undersøgt og taler med en læge eller en sygeplejerske om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen.
Tilbagefald ved bugspytkirtelkræft
Ligesom alle andre kræftformer kan kræft i bugspytkirtlen vende tilbage. Tilbagefald behandles oftest med kemoterapi.
Årsager til bugspytkirtelkræft
Årsagen til bugspytkirtelkræft er oftest ukendt. Rygning er den bedst kendte årsag. Andre forhold såsom alkohol, overvægt, sukkersyge og arvelige forhold kan have betydning for risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Læs mere om mulige årsager:
Statistik om bugspytkirtelkræft
Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Undersøgelser ved bugspytkirtelkræft
Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen får man som regel blodprøver og scanninger. Det kan også blive aktuelt at få undersøgende operationer.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'bugspytkirtelkræft' på cancerforum.
Pjece om bugspytkirtelkræft
Du kan få vores gratis pjece om kræft i bugspytkirtlen via webshoppen:
Pjece: Kræft i bugspytkirtlen
Pancreasnetværket
I Pancreasnetværket kan du møde andre patienter, der har eller har haft bugspytkirtelkræft, kræft i galdeveje eller tolvfingertarm:
Mere viden om bugspytkirtelkræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om bugspytkirtelkræft.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen: