- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Strubekræft
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Symptomer på strubekræft
De hyppigste symptomer på strubekræft er hæshed, smerter i halsen og synkebesvær. Disse symptomer kan man dog godt have uden, at der er tale om kræft, men gå til lægen, hvis du er i tvivl.
Diagnose på strubekræft
Man kan først få stillet diagnosen strubekræft, hvis en vævsprøve viser, at der er kræftceller til stede. Hvis der er tale om kræft, afgør sygdommens stadie og placering, hvilken behandling man tilbydes.
Hoved-halskræft – kort fortalt
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
Undersøgelser ved strubekræft
Ved mistanke om strubekræft får man som regel foretaget en kikkertundersøgelse af halsen som noget af det første. Efterfølgende undersøgelser kan bl.a. være ultralyds-, CT-, PET/CT- eller MR-scanning.
At leve med strubekræft
Efter at være blevet behandlet for strubekræft må de fleste leve med gener som hæshed og slimhindeproblemer. Læs mere om mulige bivirkninger og læs også om bl.a. kost under og efter et kræftforløb.
Hoved-halskræft
Strubekræft hører under kategorien hoved-halskræft. Derfor vil du også nogle gange kunne finde relevante informationer om strubekræft på siderne om 'hoved-halskræft'.
Behandling af strubekræft
Behandling af strubekræft er først og fremmest strålebehandling, nogle gange suppleret med kemoterapi. Operation eller laserbehandling kan også være en mulighed.
Statistik om strubekræft
Strubekræft opstår hos cirka 255 personer om året i Danmark. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Opfølgning efter strubekræft
Efter man er færdig med behandling af strubekræft, bliver man tilbudt en række opfølgningsbesøg ud fra ens behov for hjælp og for behandling af bivirkninger og senfølger. Det første besøg ligger som regel 14 dage efter strålebehandlingen er afsluttet.
Tilbagefald ved strubekræft
Strubekræft kan vende tilbage. Risikoen for, at sygdommen vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandlingen og af hvilken behandling, man har fået.
Årsager til strubekræft
Tobaksrygning og alkohol øger risikoen for at udvikle strubekræft. Andre forhold kan også have en betydning for risikoen for at udvikle strubekræft. Læs mere om mulige årsager:
Mød andre
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på cancerforum.
Pjece om kræft i struben
Du kan få vores gratis pjece om kræft i struben via webshoppen:
Mere viden om strubekræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om strubekræft.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen: