- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Spytkirtelkræft
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af spytkirtelkræft
Behandlingen af spytkirtelkræft er oftest operation. Af alle patienter med spytkirtelkræft bliver mere end 90 pct. opereret. Heraf får ca. 50 pct. supplerende strålebehandling.
Symptomer på spytkirtelkræft
Det hyppigste symptom på spytkirtelkræft er en hævelse på den ene side af ansigtet lige foran øret eller under kæben. Nogen kan føle en knude i spytkirtlen.
Hoved-halskræft
Spytkirtelkræft hører under kategorien hoved-halskræft. Derfor kan man nogle gange finde informationer om spytkirtelkræft under betegnelsen 'hoved-halskræft'.
Hoved-halskræft – kort fortalt
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
At leve med spytkirtelkræft
Læs om bivirkninger efter behandling af spytkirtelkræft. Læs også om bl.a. kost og familieliv under og efter et kræftforløb.
Diagnose og stadieinddeling ved spytkirtelkræft
Diagnosen spytkirtelkræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Der findes flere forskellige typer af spytkirtelkræft.
Opfølgning efter spytkirtelkræft
Efter du er færdig med din behandling for spytkirtelkræft, bliver du tilbudt at gå til opfølgning i typisk 5 år. Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer.
Tilbagefald ved spytkirtelkræft
Ved mistanke om tilbagefald, vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Hvis sygdommen er blusset op igen, kan man som regel få behandling igen.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på cancerforum.
Undersøgelser ved spytkirtelkræft
Efter henvisning fra en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme, vil man på den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling først få taget en vævsprøve af knuden. Derefter bliver man scannet og får eventuelt en kikkertundersøgelse.
Årsager til spytkirtelkræft
Årsagen til de fleste tilfælde af spytkirtelkræft er ukendt. Men ioniserende stråling og Epstein-Barr virus (kyssesyge) kan have en betydning for risikoen for at udvikle spytkirtelkræft. Læs mere om mulige årsager:
Om spytkirtlerne
Der er tre store spytkirtler i munden i begge sider af mundhulen. Der findes også mange små spytkirtler i mundslimhinden, ganen, næse-bihuler, svælg og i struben. Spytkirtlerne producerer omkring en liter spyt i døgnet.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen:
Mere viden om spytkirtelkræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om spytkirtelkræft.
Statistik om spytkirtelkræft
Spytkirtelkræft er en sjælden kræftform i Danmark. Godartede knuder i spytkirtlerne er mere almindelige end kræftknuder.