Inflammatorisk brystkræft

Du skal gå til læge, hvis du oplever, at:

• Brystet bliver mørkere i farven i retning af rød til blå-lilla
• Brystet bliver ømt, fast og forstørret
• Brystet bliver varmt
• Brystet føles smertefuldt
• Huden på brystet bliver rynket og nubret
• Du får en øget tyngdefornemmelse af brystet
• Lymfeknuder i armhulen og over eller under kravebenet bliver forstørrede
• Der kommer en affladning eller indtrækning af brystvorten

Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så du kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.

Undersøgelser for spredning

Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over, hvor udbredt sygdommen er for at kunne vælge den rette behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

For at undersøge om sygdommen har spredt sig, får man som regel røntgenfotograferet lungerne, CT- eller MR-scannet brystkassen og bughulen og scannet knoglerne. Læs mere om undersøgelserne generelt:

Røntgenundersøgelse

CT-scanning

MR-scanning af brystet

Skintigrafi

Hurtigvoksende type brystkræft

Inflammatorisk brystkræft er en aggressiv, hurtigvoksende type brystkræft, der spreder sig i brystet fra start. Inflammatorisk brystkræft inddeles i enten stadium IIIB eller stadium IV:

• Stadium IIIB - hvor kræften er spredt i brystet og lymfeknuder
• Stadium IV - hvor kræften har spredt sig til andre organer

Behandling af inflammatorisk brystkræft

Behandling af inflammatorisk brystkræft er ofte en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi og/eller hormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling).

Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og strålebehandling.

Kemoterapi før operation (neoadjuvant terapi)

Man får som regel kemoterapi før operationen. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil ramme de kræftceller, som via blodet eller lymfebanerne eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Formålet er desuden at mindske området med kræft i brystet og således gøre operationen mest effektiv. Det kaldes neoadjuvant terapi. Læs mere om behandlingen her:

Kemoterapi

Operation hvis muligt

Efter man har fået kemoterapi, bliver man, hvis det er muligt, opereret og får fjernet hele brystet (mastektomi) og lymfeknuderne i armhulen.

Nogle uger efter operationen kommer du til en samtale, hvor lægen gennemgår den forsatte behandling sammen med dig.

Hvilken behandling, du får anbefalet, afhænger af den operationstype, du har fået, typen af brystkræft, din alder, og om der eventuelt er spredning til lymfeknuder og rester af sygdom tilbage. Behandlingen kan være:

• Antistofbehandling - hver 3. uge, indtil du har fået i alt 17 behandlinger.
• Strålebehandling, der gives efter operationen 5 dage om ugen i 3 til 4 uger.
• Supplerende kemoterapi, der gives før, under eller efter strålebehandling.
• Antihormonbehandling starter før eller efter strålebehandling og er en daglig tabletbehandling, der gives i 5 - 10 år.
• Bisfosfonat starter inden for de første måneder efter afsluttet kemoterapi og operation og gives i en blodåre hver 6. måned i alt 8 gange.

Læs mere:

Operation for brystkræft

Strålebehandling

Efter operation får man som regel strålebehandling af brystkassen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet. Læs mere:

Strålebehandling

Efterbehandling (adjuverende behandling)

I de fleste tilfælde får man yderligere behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen.

Det kan være behandling med:

• Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
• Antihormonbehandling (anti-østrogen) – hvis kræften er østrogenfølsom
• Målrettet antistofbehandling i form af trastuzumab eller trastuzumab emtansin – hvis kræftcellerne er HER2-positive
• Eventuelt en kombination af disse behandlinger

Læs mere om medicinens virkninger og bivirkninger:

Trastuzumab

Trastuzumab emtansin

Undersøgelser efter behandlingen

Du vil efter behandlingen ikke rutinemæssigt få taget blodprøver eller få lavet scanninger.
Dog anbefales det, at:

• Alle kvinder under 50 år årligt får lavet en klinisk mammografi (ultralyd og
  røntgenundersøgelse af brystet/brysterne).
• Alle kvinder som er 50 år eller ældre og som har fået lavet en brystbevarende operation, får lavet en klinisk mammografi ca. 18 mdr. efter operationen. Ved undersøgelsen afgøres det, hvilken kontrol der er bedst for den enkelte fremover (klinisk mammografi eller mammografi i det nationale screeningstilbud).
• Alle øvrige kvinder frem til 80-årsalderen følger det nationale screeningstilbud.

Hvis du tager medicin og kosttilskud

Før du starter behandlingen, skal lægerne vide alt om, hvilken medicin du tager, og også naturmedicin og kosttilskud. Det er også vigtigt, at du ikke begynder på ny medicin eller kosttilskud uden først at have talt med dem.

Du kan stadig blive vaccineret

Vaccinationer, for eksempel influenza, stivkrampe og coronavaccination, er sikre at modtage under kemoterapi. Men du må du ikke få vaccinationer med levende eller svækkede bakterier og virus
under og op til 6 måneder efter din behandling.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Hvis du får nye symptomer eller bliver bekymret

Hvis du under eller efter behandlingen får nye symptomer, som du mistænker, kan have med brystkræftsygdommen at gøre, skal du kontakte afdelingen, hvor du er blevet behandlet.

Du får udleveret kontaktoplysninger til afdelingen af din sygeplejerske eller læge.

Symptomer du skal være opmærksom på er:

• Smerter, som ikke går væk
• Knuder eller hævelser i arret, armhule, lymfeknuder eller det andet bryst
• Udslæt, som ikke går væk
• Følelsen af, at din arm på opererede side sover eller hæver
• Hoste eller åndenød, som ikke går væk
• Dårlig appetit eller utilsigtet vægttab

Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)

Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling (kliniske forsøg). Forsøgsbehandlingen skal afklare den bedste kombination af behandlinger inden for den pågældende sygdom.

Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes. Her kan du se, om der findes en forsøgsbehandling, der er relevant for dig:

Forsøgsbehandling for brystkræft

Læs mere om:

Opfølgningsforløb efter brystkræft

Behandling ved tilbagefald af brystkræft

Screening for brystkræft – mammografi

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået.

Kræftdiagnosen i sig selv og langvarig behandling kan give også medføre angst, stress og depression. Nogle oplever også koncentrations- og hukommelsesbesvær under og efter behandlingen. Symptomerne kan være forskellige fra person til person. Spørg på din hospitalsafdeling om mulighederne for at få hjælp fra f.eks. din kommune, patientforeninger eller din egen læge.

Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Hårtab

Behandling med kemoterapi medfører hårtab, der som regel begynder efter 2-4 uger. Når behandlingen er afsluttet, begynder håret igen at vokse ud. Hvis du ønsker det, kan du få udleveret en såkaldt rekvisition på hospitalet, så du kan få en gratis paryk eller et
tørklæde. Læs mere:

Hårtab

Træthed og søvnløshed

De fleste, der får kemoterapi, vil opleve træthed og søvnforstyrrelser i større eller mindre grad.

På grund af risiko for afhængighed, anbefaler lægerne ikke sovemedicin ved søvnløshed. Det kan hjælpe at dyrke lidt motion hver dag, hvis du kan, og højst at sove en time i løbet af dagen, hvis du oplever træthed.

Trætheden kan for nogle vare ved også efter behandlingen er afsluttet. Læs mere:

Træthed

Søvnløshed

Motion og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det.

Motion hjælper dig til at få det bedre under og efter behandlingen og kan mindske dine bivirkninger og øge dit velbefindende. Fysisk aktivitet under kemoterapi kan medvirke til at holde din vægt stabil, øge din knogletæthed, og sænke niveauet af kolesterol (et fedtstof i blodet).

Nogle undersøgelser tyder også på, at fysisk træning kan mindske risikoen for tilbagefald af brystkræft. Din kræftafdeling har forskellige muligheder for at hjælpe dig i gang med motion.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten. Læs mere her:

Seksualitet

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Rygning og alkohol

Alkohol bør som minimum begrænses til de officielle anbefalinger (7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd). Hvis du ryger, er rygestop noget af det bedste, du kan gøre for dig selv, og det er aldrig for sent at stoppe. Du kan tale med din læge om, hvordan du får hjælp til at gennemføre et rygestop og læse mere her:

Rygestop under en kræftsygdom

Arbejde under og efter kræftforløbet

Det er forskelligt, om man kan arbejde, mens du er i behandling for kræft. Det afhænger af arbejdets form og indhold, din arbejdsgiver, og hvor påvirket du er af behandlingen. Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Arbejde efter kræft

De fleste bivirkninger og senfølger forsvinder i tiden efter behandlingen er afsluttet. Mange vil derfor være helt restitueret og uden gener fra måneder til få år efter behandling for brystkræft, men nogle har fortsat fysiske og psykiske senfølger som for eksempel træthed, søvnforstyrrelser, smerter, hævelse (lymfødem) og depression og frygt for tilbagefald.

Sundhedspersonalet på din afdeling giver dig råd og vejledning om senfølger i de samtaler, du har med dem undervejs i dit behandlings- og opfølgningsforløb.

Her kan du læse mere og få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med bivirkninger og senfølger bedst muligt:

Birvirkninger og senfølger

Læs mere om:

Undersøgelse for brystkræft

Diagnose og stadieinddeling af brystkræft

Behandling af brystkræft