- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lymfekræft
Lymfekræft opstår i lymfeknudernes celler. Der er to hovedtyper af lymfekræft: Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom. Lymfekræft i huden (hudlymfomer) er en sjælden undertype af non-Hodgkin lymfom.
Lymfeknudekræft (malignt lymfom) eller ofte bare 'lymfekræft' er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter).
Hvis man har lymfekræft, bliver kroppens lymfeknuder større. Man kan føle det på lymfeknuderne på halsen, i armhulerne og i lyskerne.
Symptomer som nattesved, forhøjet temperatur og vægttab kan også være tegn på lymfekræft.
Hodgkin lymfom (Hodgkins sygdom) og non-Hodgkin lymfom
Der er to hovedtyper af lymfeknudekræft:
- Hodgkin lymfom (20 pct. af alle tilfælde af lymfekræft)
- Non-Hodgkin lymfom (80 pct.)
Det er kun muligt at skelne mellem de to typer ved at undersøge en lymfeknude i mikroskop.
Selvom de to typer ligner hinanden på mange måder, er det to forskellige sygdomme og behandles forskelligt.
Hodgkin lymfom har nemlig en karakteristisk celle kaldet en Reed-Sternberg celle (en ændret B-lymfocyt). Der ses ikke en Reed-Stenberg celle ved andre lymfomer – den er altså unik for Hodgkin lymfom.
Læs alt om de to hovedtyper af lymfekræft:
Vi har mere end 400 lymfeknuder i kroppen
Lymfeknuderne findes overalt i kroppen. De findes især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne.
Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brislen (thymus), milten, brysthulen og bughulen. Knoglemarven udgør også en del af dette system.
Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.
Lymfeknuderne spiller en vigtig rolle for kroppens immunforsvar.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lymfekræft" på Cancerforum.