Gå til sygdomsliste

Legater

Et legat kan være en økonomisk hjælp til hverdagen, når man er kræftramt. Kræftens Bekæmpelse har en mindre pulje, som uddeles som legater til kræftpatienter og pårørende. Her får du tips til, hvordan man kan lave en legatansøgning og inspiration til at søge andre legater.

Legat til kræftpatienter og pårørende fra Kræftens Bekæmpelse

Legatet er skattefrit og på 4.000 kr. Det kan søges af kræftpatienter og pårørende, der opfylder betingelserne for, hvad man maksimalt må tjene og have i formue. Læs mere om legatet og hent en ansøgningsblanket her:

Kræftens Bekæmpelses legat og ansøgningsblanket

Andre legater, der kan være relevante for kræftpatienter

Mand, der sidder med sin iPad

Et legat kan være en hjælp til hverdagen, hvis man er ramt af en kræftsygdom.

Find legater online

På legatbogen.dk kan du søge på emner, som vedrører din situation og det ansøgningstidspunkt, som er relevant for dig. Typiske søgeord kan f.eks. være:

  • Kræft / cancer / helbred / behandling / sygdom / alvorlig sygdom
  • Barn / enlig / pensionist
  • Økonomisk/økonomi /værdigt trængende (ved svær økonomi)
  • Bopæl (f.eks. Lyngby)
  • Andre særlige forhold som vedrører din situation
      

Find legater i legatbogen

Find legater på biblioteket

Langt de fleste biblioteker har legathåndbøger, som har oplysninger om de fleste legater. På biblioteket kan du normalt få hjælp af en bibliotekar til at gennemse legaterne.
Legatoplysningerne ændres forholdsvis ofte, så vær opmærksom på, om det er den nyeste udgave af legathåndbogen, du kigger i.
I legathåndbogen er legaterne ofte inddelt i forskellige emneområder og ansøgningstidspunkter. Emneområderne kan f.eks. være legater til økonomisk dårligt stillede eller sygdomsramte. Det kræver derfor en del tid at gennemse de forskellige legater for at finde ud af, om du kan søge dem.


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning